Sydhavnen GenbrugsCenter er åbnet.
Lørdag den 11. maj åbnede Sydhavnen GenbrugsCenter.
Det prisvindende genbrugscenter er et stort skridt mod mere og bedre genbrug. Pladsen er omgivet af en grøn vold med en sti hele vejen rundt. Det giver et godt overblik og kobler pladsen sammen med Sydhavnstippens rekreative områder og skærmer samtidig naboerne for støjgener. I midten af juni bliver den store terrasse færdig.
Den brede indgang (slusen) med ovenlys leder de besøgende ind på pladsen eller hen på værkstederne.
Indenfor er der lyse lokaler med værksteder og undervisningsfaciliteter.
I marts måned vandt Sydhavnen GenbrugsCenter bæredygtigt beton-prisen for sin brug af nedknust beton som tilslag i ny beton.
Dansk Byggeri skriver i sin pressemeddelelsen 29. marts:
”Sydhavn Genbrugscenter i København vinder Bæredygtig Beton Prisen. Sydhavn Genbrugscenter får prisen for at gå meget længere med genbrugsbeton end hidtil set - og dermed er byggeriet særlig bæredygtigt. Hele 40 procent af betonen er genanvendt beton, der stammer fra en tidligere skorsten på Amagerværket. Det er fem gange mere end den hidtidige standard for brug af genbrugsbeton.
Sydhavn Genbrugscenter i Københavns Kommune blev i aftes hyldet med Bæredygtig Beton Prisen, der uddeles af brancheorganisationen Dansk Beton i Dansk Byggeri, ved en prisfest på Dansk Arkitektur Center i København.
I Københavns Kommune er teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glad for den fornemme anerkendelse af den 4.865 kvadratmeter store genbrugsstation, der også byder på et multihus med værksted.
- Af hensyn til de begrænsede ressourcer og klimaet, skal vi blive langt bedre til at genbruge og genanvende vores affald. Det gælder ikke mindst byggeaffaldet, der udgør en tredjedel af Københavns samlede affaldsmængder. Sydhavn Genbrugscenter er bygget med genanvendt beton og kommer på den måde til at skabe en bæredygtig ramme om fremtidens genbrug i København. Med denne pris får vi samtidig en fornem anerkendelse af, at netop Sydhavns Genbrugscenter skal være med til at sikre, at vi når vores mål om at genanvende 70 procent af vores affald i 2024, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Sydhavn Genbrugscenter fik halvdelen af stemmerne
Siden 5. februar har københavnerne og alle andre kunnet stemme på deres favorit blandt tre nominerede projekter til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Interessen for at deltage i afstemningen har været stor, men københavnerne satte ind med en imponerende slutspurt og sikrede Sydhavn Genbrugscenter sejren med omkring halvdelen af stemmerne.
- Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale frem for at tilføre nye sten. Man har også for første gang herhjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger. Det vil sige, at genbrugsbetonen er støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere har genbrugsbeton kun været brugt indendørs. Desuden omfatter bæredygtigheden i projektet solceller, jordvarme, genbrugstræ og genbrug af armaturer til lavenergi LED-belyst og grønt tag på multihuset, siger Julian Weyer, C.F. Møller Architects og formand for dommerkomitéen.”
—-
Foråret 2019 åbner et nyt, stort genbrugscenter i Sydhavnen. Visionen for Centeret er at så meget som muligt sorteres til direkte genbrug, og så få genstande som muligt ender i containerne.
Arkitektur
Arkitekturen spiller en vigtig rolle, når de nye handlinger skal gøres til gode vaner.
Centeret består af en plads, der er formet som et 8-tal. Derudover er der et multihus med bl.a. værksteder og faciliteter til formidling, hvor borgerne får viden og inspiration til at forvandle genbrug til guld.
Tilkørslen til containerpladsen, foregår via en bred sluse gennem multihuset. Slusen er genbrugspladsens trafikale knudepunkt, og det er her sorteringen af ”guldet” finder sted. Området er udstyret med solceller og ovenlys, så det er et lyst og overskueligt område for pladsens besøgende.
Multihuset rejser sig som et grønt bueslag langs bykanten. En stor, åben glasfacade mod Bådehavnsgade, inviterer de besøgende indenfor.
Landskab
Sydhavnen Genbrugscenter er placeret på Sydhavnstippen i forlængelse af Københavns største grønne areal. Byggeriet er integreret i landskabet med en bakke af overskudsjord, der er bygget op omkring pladsen. Hele vejen rundt er der en 3 meter høj ringmur, hvorfra besøgende kan kigge ned på pladsens aktiviteter.
Bæredygtigt byggeri
Opførelsen af Sydhavnen Genbrugscenter er med fokus på bæredygtigt byggeri. Indretningen tager højde for, at byggeriet skal være fleksibelt og kunne ændre funktion. Materialevalg er taget ud fra de mest bæredygtige hensyn. Der anvendes bl.a. genbrugsbeton af nedknust skorsten fra et andet sted i byen.
Visualisering
Visualisering af terrassen, der skal beklædes med varmebehandlet træ. Terrassen giver godt overblik og indbyder til ophold.
Flere og flere københavnere sorterer deres affald, men i mange ejendomme er det en udfordring at finde plads til de mange containere som kildesorteringen kræver.
En etårig forsøgsordning gør det mulig at undersøge hvordan en affaldsløsning i det offentlige rum kan fungere.
KRILOV og Platant har i samarbejde med Christianshavns lokaludvalg udviklet et koncept som er mere end bare en affaldsløsning. Udover at den rummer alle de nødvendige affaldscontainer til papir, pap, metal og plast er den også kombineret med andre funktioner såsom ophold i form af en bænk og et bord, et bogbytteskab og beplantning som skaber en merværdi til de byrum hvor den er placeret.
Konceptet er fremtaget i en borgerinddragelsesproces over tre workshops, hvor de lokale har været med til at definere deres behov og ønsker.
Kunde: Københavns Kommune
Samarbejde: Platant
År: 2018
I 2022 skal vi genanvende 50% af affaldet fra husholdningerne ifølge Miljøministeriets ressourcestrategi fra 2014. Spørgsmålet er hvordan.
Krilov Arkitekter hjælper kommuner og forsyningsselskaber med at finde og realisere de rigtige løsninger og indfri ambitionerne om et Danmark uden affald i en bæredygtig sammenhæng.
Med sikre og overskuelige genbrugsstationer, bliver det nemmere at sortere sit affald rigtigt og få bedre genbrug ud af de ressourcer der er til rådighed.
Krilov Arkitekter ved noget om genbrugsstationer – stedets logistik og behovet for fleksible og robuste løsninger.
De seneste år har vi projekteret fire af de største genbrugsstationer i landet. Vores viden om den komplekse sammenhæng mellem logistik, indretning, bæredygtighed og byggeri på genbrugspladsen er uovertruffen.
Byggeri uden aftryk
Vi søger altid efter nye og bedre materialer og processer til vores byggeløsninger, så miljøpåvirkningerne bliver så små som muligt. Det gælder både ved opførelse, drift og afvikling.
Skitseret Gladsaxe Ny Genbrugsstation, Fremtidens Genbrugsstation
Projekteret Ressourcecentrum Haderslev, Dragør, Sydhavnen Genbrugscenter
Bygget Hillerød, Gentofte Genbrugsstation
Sikre og overskuelige genbrugsstationer gør det nemmere at sortere affaldet rigtigt, så mere kan genbruges.
Vi hjælper med bæredygtige rammer til mindre affald og flere ressourcer.
Genbrugsstationen i Gentofte er en af de mest benyttede i Danmark med et besøgstal på godt 300.000 borgere årligt.
Anlægget er blandt de fineste eksempler på genbrugsstationer hvor tung og let trafik er adskilt. Pladsen er overskuelig med klare færdselsforhold, der minimerer kødannelser og tomgangskørsel.
Arkitekturen afspejler pladsens brug og den bæredygtige strategi. Bygningerne er beklædt med cortenstål som praktisk talt er uforgængelige. Beklædningen har ingen vedligehold og kan fjernes og genbruges når genbrugsstationen engang måtte ophøre
Genbrugspladsen vandt prisen som årets byggeri i 2014
Kunde: Gentofte Kommune
Samarbejde: Aarsleff, Rambøll
2014
En ny genbrugsstation har i 2016 overtaget affald og genbrugmaterialer fra Hillerøds borgere.
Tidligere lå genbrugsstationen midt i et af Hillerøds industri- og handelskvarterer. Den nye genbrugsstation er placeret i en ny energipark, der skal bygges syd for Hillerød tæt på motorvejen til København. Energiparken skal udover genbrugsstationen rumme et rensningsanlæg, et geotermisk værk og et center for information og vidensdeling. Energiparken kaldes den ikke uden grund. Dels er det et storstilet projekt hvor alle tænkelige bæredygtige forhold indtænkes men det skal samtidig være et rekreativt sted, en park.
Kunde: Hillerød Forsyning
Samarbejde:
2013 - 2016
I samarbejde med en række eksperter udvikler vi på KRILOV fremtidens genbrugsplads.
Det skal være sikre og overskuelige genbrugsstationer hvor det skal være nemt at sortere sit affald rigtig. Med den rigtige arkitektur, logistik og moderne teknologi får vi sorteret mere og bedre og færre ressourcer går til spilde.